Forskudt Horisont, 2023, Mindesmærke for oktober 1943. Opført på Nordre Strandvej 22, 3250 Gilleleje. Kunstværket består af en gennemskåret granitsten med inskription, to egetræsbænke og et trappeanlæg af natursten med et egetræsgelænder. Stenen er 300 cm lang, 170 cm bred og 185 cm høj og vejer 10 ton. Mindesmærket er doneret af en anonym fond og udført i samarbejdet med Gribskov kommune og Råderum/kunstkonsulent Charlotte Bagger Brandt

Displaced Horizon, 2023, 22 Nordre Strandvej, Gilleleje, Denmark. Memorial for October 1943, Inaugurated October 2023. The artwork consists of a split granite boulder with an inscription, two oak benches and unhewn stone steps to the shore with an oak railing. The boulder is 300 cm long, 170 cm wide and 185 cm high, and weighs 10 tonnes. 

Text by Charlotte Bagger Brandt below. photos: Laura Stamer, Karin Lind

Text by Charlotte Bagger Brandt. English version below

Håbets geografi

Hvis der findes et sted i Danmark, hvor fortiden har ridset en sprække i tiden og indskrevet en håbets geografi, er det i den lille by Gilleleje på den nordsjællandske kyst. Her blev vandvejen i oktober 1943 redningen for omtrent 1.300 danskere af jødisk oprindelse, der blev skjult og hjulpet over sundet i både til Sverige fra kysten ved Gilleleje.

Oktober 2023 er 80-året for begivenheden, der var et lille lys, en håbets sprække, i et dystert kapitel i verdenshistorien. Derfor er stedet og begivenheden værd at mindes og markere. Det er det, mindesmærket Forskudt Horisont, gør. Med et skulpturelt greb sanseliggør og markerer kunstværket dette særlige sted, hvor flugten muliggjordes af en modig lokalbefolkning.

Mindesmærket Forskudt Horisont består af en 10 ton tung granitsten, der er placeret for enden af et grønt areal. Fra arealet fører et trappeanlæg i natursten ned til stranden. Mindesmærkets bagtæppe er havets landskab med lys, vand, sten og horisont. Stenen er gennemskåret og forskudt ud til siden, hvilket danner en linje i skulpturen, der flugter med horisonten. Snitfladen er poleret glat. I den er inskriptionen Oktober 1943. Resten af stenen står ubehandlet med mærker og fordybninger i overfladen, formet som den er gennem millioner af år.

Stenen er placeret direkte på jorden, uden sokkel. Det gør det muligt at gå helt hen til og rundt om kunstværket, så kroppen kan forholde sig til stenens volumen og tyngde. Tæt på bliver stenens taktile overflade tydelig, og hånden får mulighed for at sanse inskriptionen og forskellen mellem den ru og den polerede overflade. Teksten Oktober 1943 er indlejret i stenens overflade som standset tid. Stenen bliver derved til et mindesmærke. 

Ordet mindesmærke består af to dele. Minde er forbundet med det engelske ord mind, der betyder sind. Mærke derimod er noget, der har et fysisk sted i verden, en krop, en geografi. Mindesmærket Forskudt horisont er både et fysisk sansbart mærke og noget immaterielt, der finder sted på denne specifikke lokation. Det fremkalder og fastholder erindring gennem tiden.

At blive tvunget på flugt, at efterlade sit udgangspunkt, sine venner, sin familie, alt det, man har rødder i, er et voldsomt, eksistenstruende brud. Noget, der er helt, bliver revet fra hinanden. Det spejles i stenens forskydning: noget, der var samlet og helt, brydes og tvinges fra hinanden.

Samtidig løfter mindesmærket vores blik ud mod horisonten. Stenens gennemskæring trækker en lige linje i landskabet, der understreger horisontlinjen som et universelt fikspunkt. Det minder os om, at netop denne sigtelinje mod Sverige pegede på en mulighed og et håb for de flygtende. Kunstværket binder mindet til dette specifikke sted, til landskabet og historien i Gilleleje. Samtidig rækker det ud over tid og sted ved i skulpturel form at skabe et nyt fikspunkt i verden. En håbets geografi. 

The Geography of Hope

If there is a place in Denmark where the past has carved a crack in time and inscribed a geography of hope it is in Gilleleje, a former fishing village on the north coast of Zealand. It was the sea here that provided an escape route for around 1,300 Danish Jews in October 1943. It was here they were hidden then sent across the Sound in fishing boats to Sweden. 

October 2023 marks the 80^th anniversary of an event that represented a chink of light, a chink of hope during a dark chapter in history. An event that deserves to be remembered and commemorated. Which is what the memorial Displaced Horizon does. A sculptural work of art that marks and commemorates the place where the courage of local people made the escape of otherspossible. 

The memorial Displaced Horizon consists of a 10-tonne granite boulder placed at the edge of anatural plateau. From here steps made of unhewn stone lead down to the shore. The backdrop for the memorial is the landscape of the sea: its light, water, rocks and horizon. The boulder has beencut through and its top displaced, creating a line in the sculpture in line with the horizon. The cut has been polished smooth and carved with the inscription October 1943. The rest of the boulder has been left untouched with the marks and indentations left by its formation over millions of years.    

The stone rests directly on the earth. There is no plinth. You can walk right up to and around the entire sculpture, your body in contact with the solidity and sheer weight of the granite. As you comecloser the tactile surface of the boulder becomes visible and an inscription can be traced and touched by hand: the difference between a raw and polished surface. The inscription October 1943 is embedded in the surface of the rock as if time had stood still. The past remembered – a memorial.

The Danish word for memorial is mindesmærke, a compound of the word for ‘remind’ and the mind at work within it, and the word for ‘mark’. A mark has a physical presence and a place in the world: a body, a geography. Displaced Horizon is both a physically sensed mark and something immaterial taking place in the place it rests. It evokes and holds onto memory over time.

To be forced to flee for your life – to leave where you come from, your friends, your family, everything that anchors you in the world – is an experience of violence, a life-threatening, existential rupture. Something that was once whole now torn apart. Like the displacement of the top of the boulder – something complete and in one piece broken and forced apart.   

Yet at the same time the memorial raises our eyes to the horizon. The cut in the boulder draws a straight line in the landscape, underlining the universal fixed point of the line of the horizon. Reminding us that looking towards the horizon, towards Sweden, represented possibility and hope for those fleeing for their lives. The artwork connects that memory to this specific site, to the landscape and history of Gilleleje. At the same time as going beyond time and place by creating a new sculptural fixed point in the universe. A geography of hope.